Tilbage til gamle dage…

Måske er du i nærheden af samme årgang som mig (73′er) og har nogle af de samme minder som mig? Nemlig at kød var noget vi fik i store mængder fra slagteren og brugte det meste af lørdagen på at skære, hakke, veje og pakke i fryseposer. Og senere var der sportslørdag i tv, men det er en helt anden historie.

Min spidskompetence dengang var at skrive tværreb, suppeben, flanksteak og hakket kød på små klistermærker og sætte dem på de rigtige poser. Hvilket jeg selv husker som en ret god oplevelse. Måske fordi vi var sammen?

Det jeg lærte som barn; at mad er værdifuldt, at tiden afsættes til at værne om det, at mad kommer fra levende dyr (!) og at mad forberedes…  Disse erfaringer har jeg taget med mig ind i voksenlivet og i sidste uge hentede min mand og jeg så en kvart nyslagtet ko…

Det eneste det ærgrer mig lidt, er at mine børn ikke var med. Men det kommer de næste gang. Jeg vil nemlig gerne give mine erfaringer med madglæde og slowfood videre til mine børn.

Nogle vil mene at råt kød og en stor rundsav er en heftig cocktail. Min holdning er, at det er det bedste og de reneste råvarer man kan få… Jeg brugte en ½ eftermiddag på at lægge i poser, veje og fylde fryseren. Og den følelse var dejlig.

Kødet kommer fra racen Blonde d’ Aquitaine, som er en sydfransk race, der har været i Danmark i de sidste 25 år. Kødet er meget fedtfattigt og fin i strukturen. Det skal derfor ikke steges så meget som andet kød… Vi stegte højrebskoteletter i fredags, og det var VIRKELIG en førnøjelse… Kødet var meget meget mørt. En sand fornøjelse..

Historien bag kødet fra Juulsgaard får du her:

Rickey Juul Nielsen er en af dem, der har arbejdet med racen i længst tid. Historien er den, at Rickey købte en Blonde kvie for sine konfirmationspenge, og købet har åbenbart været til gensidig glæde, for både mand, nu med kone og børn, samt racen holder
stædigt ved. Vi er helt tilbage til 1985 da dette skete.

Der hører 35 ha til Juulgård, hvor der også er en produktion af slagtekyllinger. Kvægbesætningen består af 4 køer, 2 kælvekvier, 3 kviekalve og 1 enkelt tyrekalv., Rickey og hans kone, der er lærer, sælger kød fra gården. Slagtning og partering sker hos slagter Bjerreby, der bor på Tåsinge, således at køberen ved noget om kødets anvendelsesmuligheder.

Dyrene går i løsdrift om vinteren og er ude hele sommeren. Det er jo ingen stor produktion, siger Rickey, men den giver vor familie mange glæder, det at se de smukke dyr, deres kalve springe rundt, og fornemme den dyrevelfærd der er forbundet hermed, er en ting, som vi sætter stor pris på. Og det afvises ikke, at besætningen måske snarest kommer til at tælle et par dyr mere.

Vil du vide mere, eller ligefrem har lyst til selv at bestille en kvart ko, så skriv til mig. Så vil jeg videreformidle kontakten til Rickey og Juulsgaard.

Kh Trine, semiøKOlog og indehaver af umas.dk

Udgivet i Lidt om livet, Mad & Opskrifter | Skriv en kommentar

Spis din have (af Signe Wenneberg)

GÆSTEBLOG fra en City Farmer

Signe Wenneberg er netop udkommet med sin nye bog ”Spis din have”. Den handler om Urban Gardening, høns, børn, selvforsyning, kompost, mad, opskrifter, køkkenhave i kasser, drivhus og alt mulig andet godt.

Tak, Trine! Tak fordi jeg må få lov til at gæsteblogge her på din blog. Jeg skriver, fordi jeg har lavet en semiøkologisk bog. I bogen forsøger jeg, at tale den semiøkologiske sag. Fordi jeg faktisk tror, at vi kan være med til at redde verden, hvis vi forsøger at leve mere bæredygtigt og mere økologisk og med tanke på alt fra transport af vores mad til hvordan vi dyrker vores mad. I min bog tager jeg udgangspunkt i at 86 procent af os bor i byer og at mange gerne vil være semiøkologiske og gerne vil dyrke, selvom vi ikke bor langt ude på landet. Alle os, der ikke har de samme muligheder som Camilla Plum, Bonderøven, Søren Ryge og Claus Dalby vil jo også gerne have fingrene i jorden.

Det er så dejligt, at dyrke og arbejde med jorden – også selv om det bare bliver til krydderurter i altankasser og tomater op ad en sydmur. I min bog tager jeg også et opgør med den ”perfekthedsbevægelse”, der har været de sidste mange år i køkkener, børneopdragelse og haver. Det hele har set så fint ud. Det hele har været så spelt-agtigt. Men hvad har meningen egentlig været?

Jeg går ind for, at haven er perfekt, når den ikke er perfekt. Og jeg går ret meget op i at vi genfinder meningen med at dyrke vores egen have (også når det er en altan) og måske får gang i at holde de der høns, som mange taler om at de gerne vil have, fordi de er gode til at spise vores madrester og giver fine æg.

Jeg går ikke op i det, fordi haven skal være endnu et sted, hvor moderne kvinder skal ”præstere”. Tværtimod. Jeg vil gerne udbrede budskabet om at haven kan være vores frirum. Et sted, hvor vi kan falde lidt ned i en hverdag fyldt med stress og jag og mobiltelefoner og facebook og emails. Man kan ikke tjekke sin smartphone, når man har havehandsker på! Man kan bruge haven til at gå offline og til at blive ”geninstalleret”, som vi ville sige om en computer. Man kan bruge haven netop som et sted at finde mening. Det gør jeg selv. For jeg er også selv sådan en type, der i mit daglige arbejde som selvstændig kommunikationsrådgiver er rigtig meget på skærm og som arbejder i et meget højt tempo. Jeg har brug for haven til at danne modvægt.

SIGNES AKTUELLE LINKS

PLANT MAD I BYERNE: Men jeg venter mig meget – på den langsomme måde – af min have i år. Jeg har fået fældet et kæmpe stort gammelt træ. Det gav til sidst så meget skygge, at der var steder i haven, hvor jeg ikke kunne dyrke det, jeg gerne ville. Desuden brød rødderne asfalten på cykelstien udenfor haven op og det gik ikke. Nu skal jeg have meget mere køkkenhave, fordi der pludselig er fuld sol. Og der er sket flere interessante ting i min have i løbet af vinteren.

HØNS: Jeg har, uden at ville det, overtaget en burhøne, som nu er en glad havehøne. Hun havnede i min hønsegård ved en tilfældighed i forbindelse med et tv-program. Og hun har virkelig åbnet mine øjne for, hvor dårligt dyr i industrien behandles. Da hun kom var hun et sølle skravl, der blødte fra sine skader fra buret. Nu er hun en glad havehøne med flotte fjer, som render rundt og minder os om, at det eneste der er vigtigt her i livet, er at vi behandler hinanden ordentligt. Jeg håber, at hun bliver skruk i løbet af sommeren og så skal hun have lov til at få kyllinger. De bliver nok adopterede, fordi vi ikke har en hane, men det går også nok. Jeg vil gerne se hende bliver mor. Du kan følge med i Maggies liv på Burhønsenes Befrielsesfront på Facebook.

FÆLLESSKAB: Når jeg er rundt i landet og holder foredrag om strategisk brug af sociale medier, så slår det mig altid, hvor gode folk, med særlige interesser er til at finde sammen i fællesskaber på de nye medier. Nogle af dem, der var først til at bruge det nye sociale medie Pinterest (som jeg i øvrigt kan anbefale) var kvinder fra Midtvesten i USA, som interesserede sig for håndarbejde. Jeg elsker de fællesskaber, der er omkring særlige interesser på de sociale medier. Jeg er selv med i flere haveforeninger på den måde.

WORKSHOP: På lørdag (i morgen) holder jeg for første gang nogensinde en have-workshop i min have. Og det glæder jeg mig til, men jeg indrømmer, at det også giver anledning til at minde mig selv om, at min have er perfekt, når den ikke er perfekt. Jeg er selvfølgelig lidt presset over forventningerne… At min have skal se superflot ud på lørdag. Men det gør den ikke. April har været kold. Meget må vente derude, til jorden er varmere. Og haven er en proces, også her. Det er ikke en stue, man i en fart kan indrette med nye møbler og så er den klaret. Det er en meget langsom forestilling, at få ændret noget og indrettet sig i haven. Og det er godt for mig, der er et meget utålmodigt menneske.

Sådan bliver du City Farmer i en fart

  • Begynd allerede nu at så i vindueskarmene – bare så noget nemt, læs bag på frøbreve… Så både blomster og noget der kan spises. Plant ud senere.
  • Læg kartofler til at spire. Gerne mange sorter – også de rigtig underlige, som fx blå kartofler. Senere kan kartofler gro i sorte spande eller i grønne etage-indretninger, som fås i planteskoler. Man behøver ikke have et stort frilandsbed, for at dyrke sine egne kartofler. Sæt dem, når det er blevet lidt varmere.
  • Køb et ordentligt læs krydderurte-potter på planteskolen og lav en lille krydderurtehave i altankassen eller i køkkenvinduet. Du skal i hvert fald være selvforsynende med oregano, basilikum (som vandes nedefra), timian, rosmarin, salvie, laurbær, purløg og persille.
  • Gå sammen med nogle andre – naboer eller venner – og skab fælles haver. Enten ved at bryde nogle hække ned mellem eksisterende haver eller ved at skabe nye haver, fx på en forladt byggetomt. Der kan dyrkes meget mad på et par hundrede kvadratmeter, hvis man er en lille flok, der sammen sår og dyrker. I Detroit er der nu 1000 af den slags små haveforeninger, hvor folk er fælles om at dyrke.
  • Hvis du planter buske og træer, så plant noget, der kan spises. Plant også frugttræer, som kan vokse sig kæmpestore og give frugt mange år frem. Det er god stil, at plante noget, man ikke kun selv får glæde af, men som kommende generationer får glæde af.
  • Følg med i nyhederne hos os, der er havetosser. Her kan du finde ud af, om der er gang i Urban Farming projekter i nærheden af dig eller få kontakt til andre, der vil med ud at kaste frøbomber som guerrilla gartnere. De sidste er sådan nogen, der gør en lille smule oprør mod kedelig ensretning og grå storbyer ved at så og plante hvor de synes, der trænger til en farveklat.

Skrevet af Signe Wenneberg. Forfatter, selvstændig kommunikationsrådgiver, foredragsholder og grøn forbruger – blandt meget andet…

Tak Signe.. Og til alle jer der har lyst til at skrive en kommentar herunder, trækkes der lod om Signe Wennebergs bog “Spis din have” til en værdi af 299,- kr.

Update: Tak til alle der deltog med en kommentar. Vinderen af bogen “Spis din have” blev….. Nis H. Tillykke. Vinderen har fået direkte besked.

Kh Trine Lønfeldt, semiøkolog og indehaver af umas.dk

Udgivet i Giveaways, Gæstebloggere | 15 kommentarer

Jeg gjorde mit bedste!

Ved jo godt, at det er inde i mit hoved alle de skumle og negative tanker er. Men jeg ville jo bare gerne gøre det rigtige. Lige som alle de andre gange! Umulighed?

At jeg skulle ud at handle var slet ikke meningen. Men nu stod jeg der i butikken – med alt for mange varer. Skal – skal ikke! Gjorde det sgu’. Købte en plastikpose… Aldrig har jeg pakket varer så hurtigt. Og plastikposen med varer røg i bagagerummet. Ja! Undskyld igen. Ind i min miljøbelastende gamle bil. Argh…

Jeg fik heller ikke købt så meget økologisk, som jeg drømte om. Men mine børn var glade. Når nu jeg havde lovet, at de måtte lave hjemmelavede påskeæg i dag, så begrænsede antallet af åbne butikker mulighederne. Så hellere komme hjem med varer og se de glade smil. Prioriteringer!

På vej hjem svingede jeg bilen ind i skoven, fordi den tillokkende hvide skovbund indbød til det. Fik plukket en håndfuld og havde igen bedre samvittighed. Havde været i skoven. Hvor er jeg nem!

De skønne anemoner minder mig om min egen barndom. Med årstidens blomster i vaser, hjemmelavet konfekt og en mor der altid gjorde sit bedste. Det gjorde jeg også i dag!

Ane lagde anemoner
I kanonen på Trekroner.
Ved det allerførste skud
Sprang Anes anemoner ud
- Halfdan Rasmussen

God påske. Kærligst Trine Lønfeldt

Udgivet i Flawsome | Skriv en kommentar

Semiøkologisk snitzel (af Louisa Lorang)

Af: Louisa Lorang | Foto: Anders Schønnemann

Jeg er en livsnyder-øko-tøs!

Jeg gør det i Netto, Irma, på nettet, i grønthandleren, indimellem i tøjbutikken og hele tiden af hele mit hjerte; vælger økologi.

Men der er masser af steder hvor jeg ikke er ”artig”. Hvor jeg vælger med smagsløgene, øjnene, humoren eller min indre 6-årige. Og så kommer der candyfloss i bægeret, tylskørter på ungerne og gammel, fransk ost på morgenbordet.  Sådan er det, for jeg er forbruger og jeg påråber mig retten til at vælge og til at have valgmuligheder.

Og alligevel er der masser af områder hvor jeg makker ret, og vælger den eneste spegepølse i køledisken som er økologisk. Også selvom jeg synes den er røvsyg, men fordi jeg alligevel synes at indholdet af den konventionelle er endnu værre. Eller når jeg spiser ret så kedeligt rugbrød, fordi der ikke er noget (øko) valg.

Men heldigvis tror jeg på, at jo mere dødsygt rugbrød jeg spiser, jo hurtigere kommer der en dygtig økobager i spil, og snart bliver valgmulighederne større. Det er jo fordelen ved forbrugerenes magt. Derfor er det meste af min mad også økologisk. Mine rengøringsmidler er miljøvenlige, mit babytøj er øko, selvom glimmer og tyl sniger sig ind i takt med at børnene vokser. Jeg kigger efter mærker overalt. Og min datter ved at vi skal købe ting med Ø, Svaner, Blomster, Blå fisk og måske endda Kornakser.

Men Ø mærket går igen. Og en dag spurgte hun mig om vi kunne købe krabbeklør. Jeg sagde at det kunne vi måske, og hun svarede: ”Men kun hvis de er økologiske, ik mor?!”

Når den lille pige på fire har fattet det, er det vist ingen undskyldning?

Jeg skriver opskrifter, nærmest dagligt, og har vænnet mig til at føje et lille ”økologisk” efter f.eks. citroner hvor jeg bruger skallen. Selvom jeg i virkeligheden har lyst til at verden er modsat – og at jeg kan tilføje et ”evt. konventionel” efter ingredienser jeg ikke selv kan skaffe i øko-version.

Her er en opskrift, som ikke er nem at lave 100 % økologisk. Men en opskrift, som jeg alligevel laver…..fordi jeg vel i virkeligheden er semiøkolog.

Semiøkologisk Snitzel til 2 personer

saft og skal af 1 citron

100 g flydende honning

2 spsk. hvidvinseddike

2 store bananskalotteløg, i skiver (evt. konventionelle)

TILBEHØR:

salat

ristede kartofler

ENDVIDERE:

2 skinkesnitzler

salt (er af gode grunde ikke økologisk)

peber

1 dl hvedemel

1 æg, pisket

2 dl panko rasp (evt. konventionelt)

olie til stegning

høvlet peberrod

kapersbær (evt. konventionelle)

Skræl det yderste gule af citronen med en tyndskræller eller en kartoffelskræller, og skær skrællen i tynde strimler. Kom citronskal, citronsaft, honning, eddike og løg i en kasserolle, og lad det simre uden låg i 10-15 minutter. Lad løgene køle i lagen.

Krydr snitzlerne med salt og peber, og vend dem i mel og derefter æg og rasp. Steg dem i olie på en varm pande, til de er gyldne og gennemstegte.

Anret snitzlerne med syltede løg, kapersbær og peberrod. Servér straks med rucolasalat og ristede kartofler til. Syndig snitzel

Skrevet af Louisa Lorang

Bonusinfo: Louisa Lorang er kok og madskribent. Hun skriver ugentligt i Femina. Af og til står hun tidligt op, for at svinge gryderne i Go’ Morgen Danmark. Og hver uge skriver Louisa Lorang nye opskrifter til Måltidskasserne fra Aarstiderne. Louisa Lorang beskriver sig selv som forholdsvis fornuftig, økologisk, sund og kvalitetsbevidst. Dog med hang til cupcakes og pinlige drinks.

Tak til Louisa Lorang for snitzel-opskriften specielt målrettet denne blog. Kærligst Trine Lønfeldt, indehaver af umas.dk og semiøkolog

 

 

 

 

Udgivet i Gæstebloggere, Mad & Opskrifter | Skriv en kommentar

Den økologiske forbruger

Økologien er i forandring, og det er forbrugernes forventninger til den også“, oplyser Cathrine Esmann fra Økologisk Fødevarerådgivning.

Den økologiske forbruger er en nybagt mor, der vil gøre sit bedste for sin baby og sin familie. Men det er også den unge smarte østerbro-dreng, der køber små gårdoste, god chokolade og amarone i Irma. Eller er det?

En af de vigtigste tendenser inden for økologien i dag, er det, vi kalder Øko Plus. Det vil sige varer, som ikke blot er en økologisk variant af en traditionel, konventionel vare, men som er tilført noget ekstra: En overraskende råvare, en anderledes kornsort, en helt ny tilberedning eller måske en unik udnyttelse af terroiret.
Nutidens økologiske forbrugere er nemlig ikke kun idealister, men i høj grad også livsnydere, som ikke kun køber med samvittigheden, men også med sanserne. Forbrugerne stiller krav om kvalitet og omhu i hele processen, og de ønsker virkelig at opleve en mérværdi, når de køber økologisk“, skriver de på Økologisk Landsforenings hjemmeside.

Den økologiske forbruger kan opdeles i forskellige økologiske arketyper: Den discountorienterede, skeptikeren, livsnyderen, idealisten og den tryghedssøgende. Tankevækkende er det, at forbruget af økologi kun ligger mellem 3,6 % med idealisten som topscorer med 15,8 %.

Derfor kan vi (Læs: Den økologiske forbruger) med rette kalde os semiøkologer, vil jeg mene?

Kh Trine Lønfeldt, semiøkolog og indehaver af umas.dk

 

Udgivet i Lidt om livet, Økologi | Skriv en kommentar

Det skal også være til at holde ud (af Nadia Louise Kristensen)

Der er måske mange, der vil mene, at jeg er heløkolog. Alt min mad er økologisk. Det er meget sjældent, at der sniger sig så meget som et u-økologisk krydderi ind i min køkkenskabe. Så skulle det lige være min store last: Ben & Jerrys-is – og alligevel. Det er lavet på frilandsæg og mælk fra bæredygtigt landbrug. Det er bare ikke økologisk.

Den futonseng jeg sover på, er lavet af økologisk bomuld. Mine gardiner ligeså. Og for mange lyder det måske nok både meget gennemført og ”heløkologisk”. Men ud over mad – så bruger jeg også mine penge på smukt design. I min stue står 7′ere, og der hænger en lampe fra spanske DAB. Og jeg skriver dette indlæg på tidens (måske) mindst bæredygtige computer. En MacBook Pro fra Apple. Apple er totalt bagefter på miljøområdet, og senest er det også blevet afsløret, at deres ting bliver produceret under kummerlige forhold i Asien. Hvis sidstnævnte ikke bliver bedre – så køber jeg dog ikke flere Apple-produkter. Men det er stadigvæk computer-brands, der er langt mere fremme på miljø – både miljøet i naturen og hjemme i stuerne. Jeg ELSKER Apple-produkter. Længere er den ikke.

I perioder (når jeg er stresset) drikker jeg Faxe Kondi. Det er hverken bæredygtigt, sundt eller økologisk. Der er dog ikke farvestoffer i. Det er nok også det eneste pæne, man kan sige om den læskedrik.  Jeg ville rigtig gerne vælge at alt det tøj, jeg køber, er økologisk. For jeg ved, at der bliver født børn uden arme og ben, fordi deres forældre arbejder i en bomuldsmark. Bomuld har svært ved at gro uden massive mængder af sprøjtegifte. Men her springer jeg alligevel over, når pengene er små. Det er ikke med god samvittighed. Men så vælger jeg at købe tøj i H&M, som trods alt arbejder med bæredygtighed i deres produktion og i øvrigt har økologiske indslag, der er til at betale.

Når nogen opdager, at jeg trods alt ikke er 100 procent gennemført i mine valg, er der nogen, der reagerer med uforståenhed. Er det ikke dobbeltmoralsk? Og hvordan kan jeg sige at jeg går ind for økologi og bæredygtighed, når jeg så drikker Faxe Kondi og køber almindeligt tøj? Og er det overhovedet bæredygtigt at købe økologiske peberfrugter, når de bliver fløjet ind fra Sydamerika?

Jeg synes ikke, det er dobbeltmoralsk. I mine øjne er det nærmere menneskeligt. Som menneske er jeg stopfyldt af paradokser.

Hvis jeg skulle gøre det her 100 procent, så ville det faktisk ikke rigtig være til at holde ud. For mig i hvert fald. Min bank ville nok også klippe mit kort. Men rigtig meget kan lade sig gøre. Også for små penge. For eksempel vælger vi kød fra i de perioder, hvor vi går med små sko. Det er vigtigere for mig, at min mad er økologisk og bæredygtig – end at få kød.

Lidt er så meget bedre end ingenting. Jeg begyndte jo ikke med økologiske gardiner. For mig startede det med en kasse økologiske grøntsager fra Aarstiderne. Og det er i hvert fald 10 år siden. Hvem ved – måske ender det med et halmhus og en baghave så stor, at jeg kan være selvforsynende. Men kun hvis jeg kan få min Mac og 7′ere med.

Jeg blogger om økologisk livsstil, morliv og selvudvikling på ogkonen.dk. Den røde tråd i mit liv er mad, udvikling, økologi og formidling. En af de store glæder i mit liv er at hjælpe nye mødre med at få nemmere start. Det gør jeg ved at lære dem at bruge slynger. På den nemme måde. Jeg har taget en slyngerådgiver-uddannelse i England.

Og når jeg ikke gør det, hjælper jeg selvstændige og små virksomheder med at få tankerne i hovedet til at blive til tekster, der sparker r*v

Skrevet af Nadia Louise Kristensen, slyngedame og speltmor.

Tak for dit syn på økologien, Nadia. Og tak for de knivskarpe fotos af Peter Clausen. Kh Trine Lønfeldt.

 

Udgivet i Gæstebloggere, Økologi | Skriv en kommentar

Giveaway: Louise Kragh armbånd

Nu skal du forkæles. Basta. Med et fint stjerne- eller perlearmbånd fra Louise Kragh Smykker. Vil du gerne være med i lodtrækningen om et af disse seks armbånd fra Louise Kragh Smykker?

Du kan deltage på følgende måde:

1-3 lodder

1 lod: Skriv i kommentarfeltet herunder, hvilket af de seks armbånd du ønsker, hvis du bliver den heldige der udtrækkes. Husk at opgive en brugbar mail, så jeg kan skrive til dig.

1 lod: Bliv fan af Semiøkolog Trine Lønfeldt ved at klikke på linket.

1 lod: Når du er blevet fan på facebook, kan du dele linket med dette indlæg.

Sidste frist for at deltage er søndag den 26. februar 2012 kl. 20.59.

Vinderen offentliggøres her på siden.

God weekend – og held og lykke med lodderne.

Kh Trine, Semiøkolog og indehaver af umas.dk

Update: Jeg har nu trukket en vinder af et Louise Kragh armbånd – nej jeg trak faktisk to ♥ Det blev Dorte K. og Vibeke Østman

De heldige vindere har modtaget en mail. Tak til alle jer der deltog. Kh Trine Lønfeldt

 

Udgivet i Giveaways | 32 kommentarer

Semi-økolog – ja, ingen er jo fuldkommen… (af Christian Poll)

Semi-økolog – ja, ingen er jo fuldkommen, men vi kan alle gøre noget

Det vælter frem med den ene grønne webbutik efter den anden for tiden. Efter klimahysteriet i 2009 er folk og medier nu blevet trætte af klima og CO2. Men hvad er det næste? Det næste er ressourcer.

Efter en periode, hvor CSR – altså samfundsmæssig ansvarlighed – lå og vippede som den næste bølge men viste sig at være for abstrakt og indviklet til at blive det næste hype, er vi nu kommet til ressourcerne. EU har fokus på dem. Verden har. Det handler om minedrift med frygtelige arbejdsforhold, om alt det affald, der ender forkert, om de rige mod de fattige, om at gode lande brænder gode ressourcer af og deponerer resterne for at få varme, om magten, om at vi snart ikke har mere fosfor og hvad gør vi så, om de små kredsløb som måske skal genoplives, om spejdernes genbrug, om fællesskab. Der er film-potentiale i ressourcerne.

Og hvordan kan jeg så gøre en forskel? Lille mig i den store verden? Uden magt, uden den store viden og med min travle hverdag… Brug din magt! Din forbrugermagt! Bliv semiøkolog med Trine – start evt. som kvart-økolog eller giv den gas og bliv 80%-økolog. For ingen er jo fuldkommen, men alle kan gøre noget af det rigtige. Det handler om at tage
ansvar for mere end dig selv og dine ved at vælge fra eller vælge noget andet, end du plejer. At gøre noget for det STORE fællesskab – for vores klode. Prøv det – det føles godt! Og der er nemme måder.

Når webbutikkerne nu skriver, at den nye kollektion af smykker er produceret nænsomt eller miljøvenligt, så tro dem ej. Det er ikke ond vilje – blot naivitet. Som regel kan de ikke vide det, men deres leverandør har sagt noget, der lød godt, som de så blot videreformidler. Mange af dem ved end ikke, at det er forbudt. Derfor skal du gå efter mærker – ikke de private, men de officielle, hvor eksperter har lavet kravene og der er
uafhængig kontrol. Det kan være økologimærket, svanen, blomsten, FSC, EnergyStar og FairTrade.

Men du kan også købe genbrug, for det vil som regel være langt mindre miljøbelastende at købe noget, som har levet sit første liv, og nu får en chance igen efter en tur i genbrugsbutikken. Eller du kan købe ting, der er lavet af genbrugsmaterialer – fx kan man få fleece, der er produceret af brugte flasker og indkøbsnet, der er produceret af
genbrugsplastik.

Det allerbedste, du kan gøre er imidlertid at droppe den sidste butik, tage tidligere hjem og gå en tur i skoven med ungerne i stedet. Prøv det – det føles super godt.

Af Christian Poll, som  blogger om grøn livsstil samt er klima- og miljøpolitisk medarbejder hos Danmarks Naturfredningsforening

Udgivet i Gæstebloggere, Miljøvenligt | 4 kommentarer

10 gode grunde til at vælge økologien

1. Du får mad uden rester af sprøjtegift

Når du spiser økologisk, slipper du for rester af de sprøjtemidler, den ikke-økologiske landmand bruger til at dræbe ukrudt, skadedyr og svampesygdomme.

2. Du får mad med mere smag

Økologiske grøntsager indeholder generelt flere nærings- og smagsstoffer og mindre vand pr. kg end ikke-økologiske grøntsager.

3. Du får rene varer uden sminke

Ø-mærkede fødevarer er ikke sminket med kunstige farvestoffer eller sødemidler.

4. Økologiske dyr har bedre leveforhold

Høj dyrevelfærd er vigtigt i økologisk landbrug.

5. Økologi er godt for vores grundvand

Økologiske landmænd bruger ikke sprøjtemidler, der kan sive ned i grundvandet.

6. Bevar en rig og ren natur

Naturen er rigere og renere på økologiske arealer.

7. Naturlig mad er sund fornuft

Målet i økologisk produktion er sunde og robuste dyr og afgrøder.

8. Nej tak til gensplejset mad

Inden for økologisk produktion bliver der hverken brugt gensplejsning til føde til mennesker eller til foder til dyrene.

9. Ø-mærket står for grundig kontrol

Det røde danske Ø-mærke og EU’s økologilogo er din garanti for økologisk kvalitet.

10. Økologi er godt for ulande

En række internationale undersøgelser viser, at økologiske metoder kan hjælpe fattige bønder i Afrika, Asien og Sydamerika til at producere mere mad og tjene flere penge.

Disse 10 råd er hentet fra Økologisk Landsforenings folder. Du kan læse mere ved at følge linket.

Kærlig hilsen Trine Lønfeldt, semiøkolog og indehaver af umas.dk

Udgivet i Lidt om livet, Miljøvenligt, Økologi | En kommentar

Ugens økologiske madplan

Det skal være nemt og lige til. Og det har to af pigerne fra Økologisk Landsforening forstået. De har nemlig lavet en overskuelig økologisk madplan – for en uge. Som du sikkert også kan finde i den trykte udgave af Føtex-reklamen? Men tjek lige linket her.

Det er sådan det skal være. Guide til alle os travle semiøkologer, der gerne vil økologien, men som bare ikke altid får købt så meget, som vi ønsker. Men med denne økologiske madplan, bliver det en smule lettere, når nogen allerede har bestemt middagsretten og tilmed skrevet indkøbssedlen, ik?

Kh Trine, semiøkolog og indehaver af umas.dk

 

Udgivet i Lidt om livet, Mad & Opskrifter, Økologi | Skriv en kommentar