Du får nu frit valg på alle livets hylder

Hvis du nu får frit valg på alle livets hylder, hvad kunne du så drømme om, der var mere af i dit liv? Hvad savner du? Hvad drømmer du om? Hvad kunne du ønske dig, dit liv bliver fyldt med?

Skriv det ned lige nu. På din telefon, en lap papir eller din hånd! Hvis du har lyst og mod til det, så er du også hjertelig velkommen til at skrive det i kommentarfeltet herunder. Lad være med at vente. Gør det lige nu.

For det er nemlig sådan, at når du siger tingene højt (for andre), er du allerede godt i gang med processen. Du er tættere på målet. Det du fokuserer på, kommer til at fylde i dit liv. Så hvorfor ikke vælge frit på alle livets hylder og nappe det, du har mest lyst til.

Det kan måske lyde mærkeligt, men prøv næste gang, du står i en eller anden (uvigtig og lille) situation, at lukke øjnene og forestille dig det du gerne vil opnå med situationen. Når du har visualiseret det og tænkt dig gennem det, så er det første skridt i din retning taget.

Har du lyst til at komme endnu tættere på din drøm, så kan jeg som coach hjælpe dig på vej. Det er i tiden efter (og mellem) en coachingsession, du skaber dine resultater. Derfor anbefaler jeg et forløb, men ved også at en enkelt coachingsession, kan sætte skub i din proces. Jeg coacher ud fra Manning Inspires 6-trins model, hvor vi kigger på de udfordringer, du har for at komme i mål. Og inden du afslutter samtalen med mig, vil du være endnu tættere på dit mål, fordi du har committet dig til at handle på din drøm med det vigtigste skridt lige nu og her.

Lyder det farligt? Lyder det fantastisk? Lyder det som en mulighed? Valget er dit!

—– ☆—– ☆—– ☆—– ☆—– ☆—– ☆—– ☆—– ☆—– ☆—– ☆—– ☆—–

BOOK NU
Frem til 30. juni 2016 kan du booke Skype-/FacetimeCoaching som enkeltsessioner til kun 599,- DKK (normalpris 650,-). Du booker ved at sende en sms eller mail eller ringe til mig. Betaling via mobilpay eller bankoverførsel ved bekræftelse.

Jeg glæder mig til at høre hvad du drømmer om.
Kh Trine M. Lønfeldt, Certificeret LifeCoach fra Sofia Manning

Mail: info(a)umas.dk
Tlf. 23 24 86 27

Følg med på facebook her

Udgivet i Coaching | Skriv en kommentar

Ser du “Kurs mod fjerne kyster”?

Kurs mod fjerne kyster er et fint billede på hvad coaching er! En fremadrettet proces der tager udgangspunkt i nuet og fremtiden. Og du er med ombord hele vejen.

Rejseprogrammet handler (ligesom coaching) om, at der er noget man så inderligt ønsker at nå i mål med inden for en bestemt tidsramme. Og for at komme dertil må man kigge på de forhindringer, der står i vejen – eller opstår undervejs – for at komme i mål. Hvis man er villig til at se disse forhindringer i øjnene og overkomme dem – blandet med en portion indre motivation og handlekraft – er der store muligheder for at komme i mål.

Som coach kan jeg være den støtte, der omsorgsfuldt hiver dit anker op og skubber dig afsted eller er med dig mens du gør klar i havnen lidt endnu.

I en coachingproces forholder du dig til, hvad der føles rigtigt for dig. Hvilke sejl skal du sætte i det (storm)vejr, du befinder dig i lige nu? Hvilken vej viser dit (indre) kompas? Hvad er du klar til (at handle på)? Hvordan tackler du livets ridser og slidtage? Hvordan holder du dig selv ved lige? Hvilken havn ville du ende i, hvis du valgte at ændre retningen blot en enkel grad?

Hvad har du brug for lige nu, som er et kærligt valg for dig selv?

Kh Trine M. Lønfeldt
Certificeret LifeCoach

Skriv til mig: info(a)umas.dk
Ring eller sms: 2324 8627
Følg med på facebook her

Omfavn din sårbarhed så den bliver din følgesvend til mod og handlekraft

Udgivet i Coaching, Lidt om livet | Skriv en kommentar

Bliv lige så glad indvendig, som det ser ud til du er udvendig!

Kære smukke unge pige

Lever du andres liv? Og kender du følelsen af lavt selvværd – måske fordi der er et øget pres i gymnasiet samtidig med dine venner og familie stiller større krav til dig? Så vil jeg gerne fortælle dig en hemmelighed: DU ER IKKE ALENE! Men det tror du sikkert?

Der er rigtig mange unge piger, der har det ligesom dig. Udvendig ser I godt ud, smiler, pjatter og hygger jer. Og det er der sådan set ikke noget i vejen med. Problemet er bare, at indeni græder du! I sjælen gør det ondt, fordi du al for ofte går på kompromis med dig selv.

Hvis du kan genkende noget af nedenstående, så er det dig jeg taler til:

#Bekymrer du dig om, hvad andre tænker om dig?
#Tænker du over hvad “det rigtige” vil være, frem for hvad du har lyst til?
#Er du sådan en der gerne vil “regne” det hele ud? 
#Stresser det dig, at du vil alt? Og gerne det hele 100 %?
#Har du følelsen af aldrig rigtig at være 100 % tilstede nogle steder?

#Selv når du har taget en beslutning, kan du blive i tvivl om det er den rigtige?
#Zapper du rundt alle steder? Fordi du ikke vil misse noget?
#Lukker du øjnene for det der gør ondt?

Så sæt dig ned lige nu – sluk for alle apparater – og svar på dette spørgsmål?

  1. Hvad vil du miste, hvis du bliver ved med at leve dit liv på denne måde?

For hvad nu hvis du (sådan inderst inde (i al hemmelighed) – og nu gør det ondt!) valgte at kigge på, hvad du kunne ønske dig at sandheden om dit liv kunne være?

Hvad nu hvis andre sagde om dig, at du…

#Oprigtigt er lige så glad indvendig, som du udstråler ud ad til?
#Er sådan en der holder fast i de beslutninger, du træffer?
#Følger dit hjerte og ikke lader dig styre af, hvad andre tænker om dig?
#Tager stilling til hvad du vil med dit liv?
#Er nærværende og 100 % tilstede?
#Lytter til dine egne behov og drømme?
#Tør handle på dine tanker?
#Er i stand til at sige nej, når andre forventer et ja?
#Er modig fordi du endelig har fået 100 % indflydelse i dit eget liv?

Hvordan ville det være? At skabe balance i dit liv og turde handle på dine drømme – uden at tænke på, hvad andre tænker om dig og dine valg?

Jeg ved det kræver mod – fordi det er hamrende sårbart! Hvis du tør gå ud af din tryghedszone, så vil det over tid, blive din nye tryghed. Du vil finde ro og ind til hvem du egentlig er, og hvad du vil med dit liv. Det vil gavne dig resten af livet.

Hvis du ønsker en forandring, så vil jeg elske at støtte og guide dig i din proces. Jeg har selv gået hele vejen. Jeg har (og gør det stadig) omfavnet min egen sårbarhed, så den er blevet min følgesvend til mod og handlekraft, så jeg kan være den jeg inderst inde er. Jeg har lært at lytte til, hvad mit hjerte fortæller mig.

Jeg kan være den voksne, der i rolige, empatiske og fortrolige coachingsamtaler, kan hjælpe dig med at finde nye nøgler, der kan åbne op for døre, du aldrig har turdet åbne før. Coaching handler nemlig om nuet og fremtiden. Hvilke ressourcer kan du etablere fremadrettet? Hvor ønsker du en forandring? Og hvordan kommer du så i gang med det første skridt i den retning?

Du er velkommen til at kontakte mig via facebook, pr. mail: info(a)umas.dk eller ringe/skrive en sms: 2324 8627. Jeg glæder mig så meget til at høre fra dig.
Kys og kærlighed Trine, Certificeret LifeCoach

Udgivet i Coaching | Skriv en kommentar

Hvornår vil du have din første kunde?

Er du ung og nystartet iværksætter – med eller uden cvr. nr. – og så småt i gang med at opbygge din forretning? Og vil du gerne vide, hvordan du (sådan for alvor) får din første kunde, så læs med her. Jeg bruger selv coachingværktøjet, når jeg virkelig vil rykke i min forretning.

Dit allervigtigste skridt til at få din første kunde

Med dit allervigtigste skridt foran dig og en plan kan du effektivt komme i mål med at få din første kunde – og dermed er din forretning i gang! Formålet er målrettet at planlægge, fokusere og afsætte tid og bestemme dig for at udføre en specifik plan. Derved føler du dig endnu mere i gang og tager ansvar og styring i din forretning.

Den største forskel fra at have en god forretning til at have en virkelig god forretning er, at du tager det allervigtigste skridt (som du sammen med mig, kan finde frem til hvad er). Og din første kunde er allerede på vej. Tro mig. Men det kræver, at DU finder frem til hvad du skal gøre. Det kræver dernæst mod til at “råbe” det højt og så lidt utryghed og tålmodighed. Og gentagelse. Det følger med i livet som selvstændig. Det gode er at dine kunder kan mærke, når du er tydelig og ved hvad du vil.

Vil du tage aktion – eller (igen!) vente på det rette tidspunkt?

Det resultat du arbejder med kan beskrives således: 
Jeg ønsker at få min første kunde d. xx 2016, som køber for xx kr. 

Når du er klar med ovenstående sætning, så kan vi komme igang! Den værdi jeg som coach kan tilføre din forretning er at jeg via spørgsmål guider dig gennem den effektive coaching-model (Dit allervigtigste skridt til at få din første kunde), hvor du bl.a. finder frem til hvad du har brug for at gøre. Dernæst hjælper jeg dig til at tage en beslutning om at handle på det allervigtigste skridt, som du nu har fundet frem til er din vej hen til din første kunde. En god og effektiv plan er nemlig ingenting værd uden handling.

Det er nu du skal handle… Der kommer ikke et “rette tidspunkt” senere, fordi du venter endnu en måned! Så vil du tage din forretning (virkelig) seriøst, så gør du følgende NU!

Sådan tilmelder du dig
Indbetal 599 kr. via mobilpay på 23 24 86 27 med teksten Min første kunde
Tilmeldingsfristen er søndag d. 3. april kl. 23.59

Jeg ringer dig op inden for 1 hverdag og bekræfter din tilmelding og vi aftaler et tidspunkt.
Bemærk at coaching-sessionen tilbydes via Skype eller facetime.
Som professionel coach arbejder jeg med åbenhed i samtalen i et trygt og fortroligt rum.

Kh Trine M. Lønfeldt
Selvstændig BusinessCoach og iværksætter siden 2008

 

 

Udgivet i Coaching | Skriv en kommentar

Drop ind til gratis coaching og en kop kaffe!

Drop ind til gratis coaching og en kop kaffe!

Vil du gerne…
> Prøve en (lyn-)coaching?
> Vide hvad coaching er?
> Høre hvorfor coaching ”virker”?
> Spørge mig hvordan jeg kan hjælpe dig?

Så har du mulighed for at møde mig, stille spørgsmål og/eller prøve at blive coachet i 15-20 minutter. Alt sammen uden beregning. Det koster kun din tid! Du kan ikke booke tid, du dropper bare ind.

Du finder mig hos ZoZozial Coffee på Vestergade 24 (1. salen), Svendborg:

Fredag d. 18. marts 2016 kl. 14-16
Lørdag d. 19. marts 2016 kl. 10-12
Mandag d. 21. marts 2016 kl. 11-13

Hvis du ikke har mulighed for at møde mig en af disse dage, så skriv eller ring til mig, så finder vi en løsning. Jeg glæder mig til at møde dig.

Du kan se mere via dette link: Ugeavisen_Svendborg_-_15-03-2016_print

Kh Trine M. Lønfeldt
Selvstændig Coach & Matematik-Booster

P.S. Du er velkommen til at kontakte mig for mere info.
Send en besked via min facebookside, pr. mail: info(a)umas.dk eller tlf.: 2324 8627

Coach m bund

Udgivet i Coaching | Skriv en kommentar

Vil du hjælpe mig?

Når noget begrænser mig, så plejer jeg at spørge mig selv: “Hvad er det værste der kan ske?” Og i dette tilfælde er der mere end et svar…

Der er så meget inde i mig, der gerne vil ud… Noget af det kommer også ud. Og noget gør ikke! Er du klar? Nu kommer det…. Jeg drømmer om at holde foredrag! (Lige nu sidder jeg med tæppet trukket ned over hovedet, så du ikke kan se mig!)

Jeg har drømt om at holde foredrag i mange år. Men jeg tør ikke. Jo jo – du læste rigtigt! J-E-G (F-U-C-K-I-N-G, sorry!) T-Ø-R I-K-K-E!!! Det der holder mig tilbage er min angst… Min angst for at rødme, hvilket jeg ved sker! Min angst for ikke at være god nok! Min angst for at gå i stå! Min angst for at tale mens andre lytter og fokuserer deres øjne og ører mod mig. Ja, det er min private bro, som kun de færreste har adgang til. Men nu er du inviteret med derud.

Privat broSå måske skulle mit første foredrag hedde: Lær at holde foredrag selvom du har angst! Eller Sådan omfavner du din angst! Eller Jeg har valgt autenticiteten! Hvad synes du?

Jeg har tidligere skrevet om mod og sårbarhed. Og sårbarheden har det med at føre til modet, når jeg handler på det der gør ondt!

Nu er jeg kommet frem i lyset igen efter en tur under tæppet. Så måske har du lyst til at hjælpe mig? Hvad kunne du tænke dig at høre mig fortælle om til mit første foredrag? Og har du lyst til at lægge lokale til for en 10-15 mennesker! Det kunne være en start for mig!

Skal vi springe ud i det sammen? Glæder mig til at høre fra dig.

Kh Trine M. Lønfeldt
Selvstændig Coach og Matematik-Booster

P.S. Hvis du ikke vil skrive herunder, så er du velkommen til at sende mig en besked via min facebookside eller en mail: info(a)umas.dk

Udgivet i Coaching, Lidt om livet | Skriv en kommentar

Boganmeldelse: Klog er noget, man øver sig på

Klog er noget, man øver sig på

Jeg husker ikke, hvordan jeg stødte på Sofie Münster og Raising Learners, men en bogforside fangede mit øje samtidig med emnet ramte mit hjerte.

Klog er noget, man øver sig på udkommer snart og handler om hverdagsagtige problemstillinger, der berører alle forældre: Vores børn, deres drømme og hvordan de lykkes.

Bogen beskriver også hvad der skal til, for at vi mennesker får succes i livet? Måske vil du overraskes over svarene? For Klog er noget, man øver sig på.

Bogen er (på den gode måde) en opsang til voksne. Vi skal til at tænke anderledes om den proces, vores børn gennemgår, når de skal lære nyt, og samtidig skal vi vænne os til at kigge på vores indflydelse over for børnene med andre øjne! Og som læreruddannet tænker jeg faktisk også, at, den viden der beskrives i bogen, er meget brugbar indsigt til skolelærere.

Jeg kunne fra første side identificere mig med tankegangen i bogen. Både i forhold til det at være mor samt det jeg til daglig arbejder med – Matematik-Boost og Coaching! Jeg bliver så glad, når bogen underbygger min egen overbevisning om, at alle børn kan blive gode til matematik. Fra bogen: Uanset om det handler om at være livsklog, menneskeklog eller bare klog i skolen, så kan alle børn blive det – men det kræver, at de får lov at gøre det. Ikke bare én gang, men mange gange over lang tid, for at deres hjerne får muligheden for at danne nye, faste forbindelser.

I afsnittet “Vi får det godt, fordi vi lærer” står der bl.a.: En automatisering af færdigheder er altså afgørende, hvis vores børn skal kunne blive ved med at lægge nye lag til deres læring og løbende dygtiggøre sig. Hvis de gennem hele deres skoletid fx skal tænke over tabellerne, vil det optage kapacitet, mens hvis de omvendt kan tabellerne så godt, at de ikke skal bruge energi på at tænke over dem, vil de have fri plads til at lære mere avanceret matematik.

Bogen handler også om at træffe valg. Faktisk bevæger bogen sig ind i forståelsen af børns hjerner – uden at blive kedelig! Dette for at vi som voksne får en forståelse for børns reaktioner og handlinger. I bogen står der: Vi kan lære at minde os selv om, at når vores børn reagerer, så sker det ofte baseret på utrolig lidt refleksion. Så hvis vi starter med os selv og viser vores børn nuancerne og en hensigtsmæssigt reaktion, mon så ikke de med tiden integrerer den og bliver bedre i stand til at hjælpe sig selv?

I bogen opstilles et hav af gode (jeg vil kalde det) modsætninger, som giver stof til eftertanke. Eksempelvis den forskel der er for børn, om de siger: ”Jeg kan ikke” til sig selv, når der er noget, de har svært ved, eller om de siger: ”Jeg kan ikke – endnu.” Ligeledes er der et andet eksempel, som kigger på den måde vi roser vores børn for deres intelligens på: ”Wow, det er et virkelig flot resultat … du må være meget klog,” eller om vi roser dem for deres indsats: “Wow, det er et virkeligt flot resultat … du må have arbejdet meget hårdt.

Det og meget meget mere kan du læse om i bogen Klog er noget, man øver sig på, som udkommer den 15. marts 2016. Vil du have gratis fragt og en personlig hilsen, så brug dette link.

Kh Trine M. Lønfeldt
Skriv via facebook: Trine M. Lønfeldt | Følg mig på Instagram: @trinelonfeldt
Send mig en mail: info(a)umas.dk eller ring, sms tlf: 2324 8627

Udgivet i Lektiehjælp, Lidt om livet | Skriv en kommentar

Ung og (nystartet) iværksætter?

Hvad koster det dig egentlig af tid og penge at starte som iværksætter? Ved du det? Jeg har siden 2008 været selvstændig iværksætter. Og jeg kender derfor betydningen af at komme godt fra start. Og ikke mindst få kunder! Når du ved, hvorfor du laver det, du gør, så tiltrækker du kunder med det behov, du fortæller de har! Tro mig.

Ved at investere i en coaching-proces, vil du stå med det bedste fundament. Ikke fordi jeg vil fortælle, hvad du skal gøre og belære dig om alle de fejl, du kan risikere. Nej, dem kan du få lov til at erfare selv. Men jeg kan guide dig uden om nogen af faldgruberne!

Den værdi du står med efter en coaching-proces er bl.a. at du…

  1. Tænker over hvad det er, du gerne vil med din forretning. Sådan for alvor!
  2. Får skabt overblik, klarhed og handleplaner over det vigtigste
  3. Mærker rigtigt efter (og får sat ord på) hvorfor det er, du er iværksætter
  4. Finder ind til hvilken værdi, du skaber for dine kunder
  5. Specifikt beskriver din målgruppe, så du ved hvem du taler til
  6. Bliver i stand til at handle på dine iværksætterdrømme
  7. Kan tage de første, næste og mange vigtige skridt hen mod din succes

En coaching-proces sammen med mig kan også bruges til at blive afklaret omkring iværksætterdrømmen – inden du går i gang… Det handler om, at du bliver i stand til at træffe kloge valg for dig selv, så du skaber det liv du drømmer om.

Prisen er 2975,- kr. for 6 gange. Du får desuden en 30 minutters gratis opfølgning efter 3 måneder. Jeg glæder mig til at høre fra dig. Så er du ung og (nystartet) iværksætter, så fang mig på noget af dette herunder.

Kh Trine M. Lønfeldt
BusinessCoach og selvstændig iværksætter siden 2008

Skriv til mig: info(a)umas.dk
Ring eller sms: 2324 8627

Udgivet i Coaching | Skriv en kommentar

Da det gik op for mig, hvad coaching virkelig kan!

Det var tænkt som en træningssession. Jeg havde brug for at øve mig, og en medstuderende havde meldt sig. Det skulle vise sig, at blive en coaching, jeg aldrig glemmer!

Da vi havde ringet af, sad jeg og tænkte: Jeg håber, hun følger sit hjerte…
Jeg kunne mærke, der var noget på spil. Eller faktisk rigtig meget på spil.

Hun havde grædt, og jeg havde hørt hendes ord. Den beslutning, der var den sande for hende, kendte hun, kunne jeg (tydeligt) høre. Men jeg hørte også, at hun ikke turde handle på den. Hun turde ikke forfølge sin drøm, som intuitionen fortalte hende. Hun ville gerne, men kunne ikke! Lige der i hvert fald! Derfor sagde jeg til hende, at hun kunne sove på det, og mærke efter hvad der var vigtigst for hende. Gad vide om hun sov den nat?

Næste dag skrev hun: Hej Smukke Menneske 🙂 Tak for i går… Du skal vide, at jeg har valgt at stoppe på coach-uddannelsen og jeg er ok med det 🙂 Melder det ud i gruppen på mandag… Smuk weekend til dig og dine kære 🙂 Tak for dig… Og så tre hjerter

Jeg tænkte lige et øjeblik shit, men så glædede jeg mig på hendes vegne… Jeg vidste det var den rigtige beslutning. Det havde jeg hørt dagen før.

Hun skrev nogle dage senere: Smiler… Der er allerede kommet mere luft i systemet her… Så tak for det… Og nogle dage senere: Smiler… Vil lige sige, at jeg starter på en anden uddannelse. Og 10 dage senere: Alt det med min nye uddannelse er lige faldet på plads… Tak for dig… Det bliver SÅ GODT…

Med Lis Hansens tilladelse, har jeg fået lov at dele ovenstående historie. Tak for det.

—– ☆—– ☆—– ☆—– ☆—– ☆—– ☆—– ☆—– ☆—– ☆—– ☆—– ☆—–

Jeg tror på, at vores intuition er en muskel, der skal trænes, så den bliver stærkere end frygten! Jo mere vi handler på vores intuition – som for mig er den sande vejviser i livet – des større lykke. Også selvom det nogen gange kan føles farligt og angstfyldt. Når vi bevæger os ud af vores trygge komfortzone, så går der lidt tid før vi igen er trygge. Men vi skal turde det. Hvis vi fylder vores liv med beslutninger, der føles sande, så bliver ens intuition trænet og den trygge komfortzone bliver større og frygten mindre.

Ønsker du at træne din intuitions-muskel? Så kontakt mig til en uforpligtende snak. Jeg er overbevist om, at hvis du lytter til din intuition, så kommer du til at leve det liv, du virkelig ønsker.

Kh Trine M. Lønfeldt
Skriv via facebook: Trine M. Lønfeldt | Følg mig på Instagram: @trinelonfeldt
Send mig en mail: info(a)umas.dk eller ring, sms tlf: 2324 8627

—– ☆—– ☆—– ☆—– ☆—– ☆—– ☆—– ☆—– ☆—– ☆—– ☆—– ☆—–

Coachingsamtaler tilbydes:
I lokaler face-to-face
Via Skype eller facetime
Som Walk & Talk Coaching

Priser
1 x 60 min. (første gang ca. 90 min.): 650,- kr.
6 coachingsamtaler á 60 min.: 2975,- kr.

Betalingsbetingelser:
Enkeltsessioner betales pr. gang via mobilpay, bankoverførsel eller kontant
Et forløb betales ved opstart.

 

Udgivet i Coaching | 2 kommentarer

Del 3: Og nu begyndte det igen at blive dybt, dybt mystisk

Dette er 3. del af Lars Madsens blog-indlæg.
Jeg anbefaler dig at læse del 1 og del 2, inden du fortsætter herunder…

Del 3: ”Ja, vi tør – vi er stjernestøv”
Blog-indlæg skrevet af Lars Madsen, Hjørring 2016

25 år er lang tid – for mit vedkommende over halvdelen af mit voksenliv. Da det ikke er min livsbiografi, der er temaet her, skal jeg begrænse mig til de store linier. Hæmningsløst fortolket ud fra den bagkloge selvindsigt, som er et af alderdommens privilegier.

Jeg havde siden starten af 80’erne boet på Fyn. Havde et spændende, udfordrende job og var omgivet af gode venner og dygtige, engagerede kollegaer. Men jeg var aldrig blevet rigtig fynbo – og her i mine eftertænksomme år blev jeg mere og mere klar over, at mine rødder stadig var i det Vendsyssel, som jeg havde forladt næsten 30 år tidligere.

Det handlede om naturen først og fremmest. Den nordjyske kontrast mellem det barske, forblæste og rolige, trygge. Personificeret af det hav, der indrammer landsdelen med dets konstant skiftende farver og nuancer og et temperament, der rækker fra stille idyl til blindt raseri. Eller den himmelvide forskel mellem de mørke, lange, bidende kolde og dybfrosne vinterdage og de lune, lyse, fløjsbløde sommernætter omkring Skt. Hans. Konstraster som også går igen i menneskene heroppe. En slags fælles DNA, som vi har med os uanset hvor langt og hvor længe vi rejser herfra.

Jeg havde det meste af min famile i Frederikshavn, som jeg hele tiden havde haft kontakt med og kom på besøg hos i forbindelse med højtiderne, nogle dage i sommerferien, runde fødselsdage, begravelser og lignende. Nu blev opholdene hyppigere og længere og jeg begyndte at tage kontakt til gamle venner helt tilbage fra mit netværk i 1960’erne. Til sidst anskaffede jeg mig en lejlighed i byen og tilrettelagde mit liv som en slags pendler mellem jobbet på Fyn og mit sociale liv i Vendsyssel.

Mindet om min store kærlighed fra ungdomsårene var efterhånden blegnet til et svagt ekko i min erindring. Jeg vidste at hun stadig boede i Hjørring. Vidste at hun tidligt var blevet skilt fra sin kæreste fra 70’erne og havde været alenemor for to sønner i hele deres opvækst. Vidste at hun havde realiseret sine planer om uddannelse og job og løbende efteruddannet sig, så hun var i stand til at tage sig af de allermest udsatte og truede børn.

Det strejfede mig et par gange, når jeg holdt i toget på Hjørring Station, at prøve at kontakte hende. Men jeg skubbede det fra mig igen. Det var trods alt så længe siden – og når hun heller ikke havde prøvet at kontakte mig, var det måske bedst at lade det ligge. Havde også hørt, at hun havde en kæreste, som måske ikke ville blive vildt begejstret, hvis jeg pludselig dukkede op.

I november 2004 sad jeg i min lejlighed på Fyn. Dagen efter skulle jeg til Århus i forbindelse med mit job – og derfra ville jeg tage videre til Frederikshavn og blive weekenden over.

En af vores gamle venner helt tilbage fra skoletiden var i Frederikshavn og skulle et par dage senere rejse til Caribien. Jeg ringede til ham, for at høre om vi skulle ses, inden han smuttede. Vi sludrede lidt om løst og fast og jeg lagde an til at ringe af, da han sagde, at der var en, jeg lige skulle hilse på.

Det var hende – jeg genkendte med det samme hendes bløde, lettere hæse stemme, hendes uforandrede frederikshavnske dialekt og hendes karakteristiske staccato-agtige måde at tale på.

To dage senere stod jeg en eftermiddag foran en hvid låge udenfor et nydeligt rødstenshus i et pænt, borgerligt villakvarter i Hjørring med en buket i hånden og skulle møde det menneske, som i en periode af mit liv havde betydet alt for mig, men som jeg ikke havde set, talt med eller haft kontakt med i en menneskealder.

Hun lignede i store træk sig selv med den patina, der følger med, når man har passeret de 50 år. Hendes lyse hår havde fået en mørk, grålig tone og der var kommet små, diskrete rynker ved øjnene. Hun var blevet en anelse rundere, men havde bevaret sin katteagtige, elastiske spændstighed. En køn, velholdt og velplejet moden kvinde, ville jeg have tænkt, hvis hun havde været en anonym, jeg havde mødt på gaden.

Vi sad i hendes lyse, enkelt indrettede stue og drak kaffe. Talte om stort og småt. Konverserede, ville man kalde det, med en lettere formel, høflig distance. Om vores børn, vores arbejde, fælles venner, gamle bekendte og om vejr og vind.

Tusmørket kom og hun tændte stearinlys rundt omkring, så stuen henlå i varmt, hyggeligt halvmørke. Hun tændte op i brændeovnen og skæret fra flammerne tegnede svage mønstre i loftet og på væggene. Jeg følte mig utrolig godt tilpas i hendes selskab. Det var rart, afslappende og ligetil.

Det var undervejs gået op for mig, hvor meget hun faktisk havde med af sig selv trods alle de mange år, der lå imellem. Samme smil, samme stjerneklare øjne, samme gestik, når hun talte, samme langsomme, næsten zen-agtige bevægelser, når hun brugte sine hænder, samme måde at sidde på med det ene ben trukket op under sig.

Jeg begyndte at mærke et strejf af ømhed overfor hende. Længe hengemte følelser, som kom fra et eller andet ubestemmeligt sted. Jeg genkendte dem. Det var ekkoer af de oprindelige, autentiske følelser tilbage fra vores lange, endeløse sommer for mange, mange år siden. Det var mine uerfarne, usminkede og uforbeholdne 16-årige følelser af hengivenhed og forelskelse, som nu piblede frem fra underbevidstheden, som små glimtvise flash.

Om det var derfor, ved jeg ikke. Men nu ændrede vores samtale langsomt karakter. Vi havde talt om alt andet i de første timer, men nu begyndte det at handle om os to. Hende og mig og vores fjerne, fælles fortid som soulmates og kærester. Om vores lysende stjernestunder sammen, om vores uskyldsrene himmelstræbende kærlighed til hinanden, om forelskelsens fortryllelse og magi. Men også om de gange, hvor vi gik galt af hinanden, sårede hinanden, gjorde hinanden fortræd og stødte hinanden væk.

Først som stykvise fragmenter og tilfældige billeder. Senere som en mere sammenhængende kronologisk fortælling, hvor vi ved hjælp af vores erindringerne og tankernes kraft gik på genopdagelse i en forsvunden verden.

Nu kom signalerne fra det gemte og glemte ikke længere som små forsigtige glimt, men næsten som en vibrerende, konstant resonanstone. Et ubestemmeligt energifelt, som syntes at åbne sig i rummet imellem os og omkring os. En mystisk fornemmelse af at tiden ikke blot stod stille, men bevægede sig baglæns med accelererende hastighed. En slags paralleltilstand, hvor vi fysisk befandt os i Hjørring som to modne mennesker i starten af 50’erne, men på et andet plan var tilbage ved udgangspunktet – vores udgangspunkt.

For længst aflåste døre åbnede sig. Den svage erindring transformerede sig til næsten håndgribelige lyde og billeder, hvor alt syntes at vende tilbage og ramme os med af og til lammende styrke. Ramme som en konkret og håndgribelig genoplevelse af stemninger og følelser, som kom til os fra et sted, som lå langt tilbage i tiden. Ramme os begge og samtidigt, som om vi var i en eller anden mental symbiose med hinanden.

En lang fortryllet nat som, efterhånden som den skred frem, langsomt lukkede et spænd på 35 år. En nat, hvor vi fandt svarene på nogle af de spørgsmål, som vi lige siden hver for sig havde stillet os selv. En nat fyldt med tilgivelse og forløsning.

Vi havde for længst mistet enhver fornemmelse af tid og rum og sad derfor og kiggede måbende på hinanden, da det gik op for os at det var ved at blive lyst udenfor. Og langsomt vendte vi tilbage til den reale, fysiske verden – dødtrætte, mættede og målløse ovenpå den utrolige rejse vi havde været på. Vi lagde os på hendes store dobbeltseng og holdt om hinanden, indtil vi faldt i en dyb, drømmeløs søvn.

Vi vågnede først mange timer senere, da det igen var blevet mørkt udenfor. Et par kander, skoldhed sort kaffe senere, gik det op for os, at vi ikke havde spist andet end saltstænger og peanuts i de sidste 24 timer. Vi fandt en restaurant et sted i Hjørring. Spiste i en blanding af tavshed og halvhjertede forsøg på at få en samtale i gang. Halve sætninger som blev hængende i luften. Som om ingen af os turde eller evnede at sætte ord på det, som var sket imellem os. Så til sidst sad vi bare og holdt hinanden i hånden over bordet og faldt i staver i hinandens øjne.

Tilbage i huset, hvor det var var blevet sen aften, sad vi igen i skæret fra lysene og brændeovnen og småsludrede. På et tidspunkt spurgte jeg hende, om det var bevidst at hun helt havde undgået enhver kontakt med mig i de 25 år, der var gået siden vores sidste møde ved Pinsefesten i Hjørring. Nej, svarede hun, det var bare blevet sådan, men at hun med fuldstændig samme ret kunne spørge mig om nøjagtigt det samme.

Nu begyndte vi, at stykke vores respektive biografier sammen fra de mellemliggende år . Tider og steder, hvad vi hver især havde foretaget os, hvor vi havde været og med hvem. Og nu begyndte det igen – ligesom den foregående nat – at blive dybt, dybt mystisk.

For det viste sig, at vi mange gange – rigtigt mange gange – havde befundet os på de samme steder samtidigt. Koncerter, arrangementer, byfester, festivaler, events i Skagen, Frederikshavn og Hjørring. Vi havde siddet i de samme rum, rejst med de samme toge, siddet på de samme færger, stået foran de samme scener uden en eneste gang at få øje på hinanden.

Vi kommer begge fra nordbyen i Frederikshavn og der var det meste af vores familier blevet boende. Et relativt begrænset geografisk område indenfor en radius af mindre end et par kilometer. Her havde vi begge færdes regelmæssigt. Gået op og ned af de samme gader, siddet på de samme bænke, stået på de samme pladser uden en eneste gang at have mødt hinanden. Og – hvilket gjorde det endnu mere mystisk – uden at have mødt andre fra vores respektive familier.

Jeg mener selv at være et rationelt menneske, men som natten skred frem tog jeg mig selv i flere gange at tænke, at det her var så utroligt, at det næppe kunne være tilfældigt. Men hvorfor og hvordan anede jeg ikke. Og det skulle blive værre endnu.

Der er noget, du skal høre, sagde hun, og rejste sig og gik ud af stuen. Jeg kunne høre, hvordan hun åbnede skabe og skuffer på et af værelserne. Ledte længe, indtil hun kom tilbage med et kasettebånd. Båndet var en optagelse med den seance med en spåkone, som nogle af hendes veninder havde foræret hende til hendes 50 års fødselsdag.

Hun satte båndet i afspilleren og spolede lidt frem og tilbage, indtil hun fandt det, hun søgte efter. Hør så her, sagde hun. Jeg hørte spåkonen fortælle om et møde, som ville finde sted i en ikke så fjern fremtid. Et møde, fortalte hun, som du skal gøre dig klar til, selv om det kommer, når du mindst venter det. For en dag vil et menneske vende tilbage og igen bede om en plads i dit liv. Han vil komme fra et fjernt sted, hvor du selv har været. Han ved det ikke selv, men han har længe ledt efter dig. Ham skal du lukke ind, for det er ham, du skal tilbringe resten af livet med.

Jeg sad igen måbende og paralyseret. Det samme gjorde hun. Hun havde hørt båndet flere gange, men aldrig taget det rigtigt alvorligt. Herregud, en spåkone og lidt håndlæsning………

Næste dag tog jeg omsider afsted – svimmel af indtryk og dødtræt ovenpå næsten tre døgns intense og grænseoverskridende oplevelser. Men også opfyldt af en dyb indre harmonisk ro.

Jeg tog hjem til Fyn, hvor jeg startede med af sove næsten uafbrudt i et døgn. I de næste dage gik jeg rundt i en slags trance. Passede mit job, men var kun fysisk til stede, fordi mine tanker var alle andre steder. En nær kollega fortalte mig senere, at han troede jeg var på et eller andet bevidsthedsudvidende kemikalie eller ganske enkelt var ved at glide ind i demensens tåger.

Vi havde, da vi sagde farvel i Hjørring, aftalt, at give hinanden nogle dages ro. Få det, vi havde gennemlevet, lidt på afstand. Prøve at finde hoved og hale i det hele – og finde ud af hver især, hvad vi ville stille op med det.

Jeg var efter et par dage ikke i tvivl. Hvis det føles rigtigt, er det rigtigt, var en af de læresætninger, som jeg havde forsøgt at leve efter i de sidste 10-15 år. Og det her føltes mere rigtigt, end alt andet, jeg nogensinde havde følt.

Jeg gav mig til at skrive en lang mail til hende, hvor jeg fortolkede og forklarede side op og side ned. Men ordene virkede fattige og forklaringerne reducerede det, som jeg prøvede at få sagt.

Så jeg nøjedes med at skrive to linier: ”Jeg elsker dig! – tør vi?”.

Det ligeså korte svar kom næsten med det samme: ”Ja, vi tør – vi er stjernestøv”.

Vi har været sammen siden og bliver sammen resten af livet.
Siden 2005 med officiel status af mand og kone.

Vi bor bag den hvide låge i Hjørring omgivet af venner, familie, børn og børnebørn i noget, der til tider ligner den perfekte harmoni. Et hjem, hvor der er liv, plads og højt til loftet – og til tider en uafbrudt trafik ud og ind af døren.

Vi har en række fælles karaktertræk, men er samtidigt også præget af de to vidt forskellige liv, vi har levet. Så vi har hver især nogle mentale rum, som er vores egne. Interesser, gøremål, bekendte som får plads og tid. Vi er begge passionerede og temperamentsfulde mennesker, så det er langt fra altid parcelhus-pussenusse-hygge. Vi kan af og til skændes, så det brager omkring os. Ret specielle venskabelige skænderier, nærmest for øvelsens skyld, som aldrig handler om andet end ligegyldige bagateller og altid ender med, at vi er ved at dø af grin af hinanden.

I midten af det hele findes det rum, der binder det hele sammen. Vores rum. Et rum som aldrig er stastisk og stillestående, men hele tiden synes at udvide sig og blive større og mere rummeligt. Her regerer kærligheden, tilliden og respekten for hinanden. Det er en moden kærlighed. En kærlighed, som aldrig stiller spørgsmål eller krav. En kærlighed, som aldrig er i tvivl. En kærlighed, som giver uden af forvente at få igen. En kærlighed, som er tidløs, fordi den har overlevet, selv om den undervejs havde alle mulige odds imod sig.

Men  først og fremmest en kærlighed, som er ydmyg og taknemmelig. Ingen af os er troende – så vi har ikke en fjern, almægtig gud, som vi beder til. Men vi lever med en vished om, at der findes kræfter omkring os, som vi ikke forstår og heller ikke behøver at forstå.

Skytsengle – kunne man kalde det i mangel af bedre – som måske for mange år siden skilte os ad, fordi vi var for unge og for uerfarne til at håndtere den gave, vi havde fået. Men som passede på os, på godt og ondt guidede os gennem livet, satte os på prøve og til sidst gav os retning frem mod de døgn for efterhånden længe siden, hvor de i glimt talte direkte til os.

Det lyder måske som en gang patetisk hjernespind, noget fra en naiv, og barnlig fantasiforestilling eller overlevede hallucinationer fra vores hippiedage.

Men for os giver det mening – men vi er jo også stjernestøv………..

Lars Madsen

Udgivet i Gæstebloggere, Lidt om livet | Skriv en kommentar