The Donald vandt – eller gjorde han?

Jeg har fået lov til at gengive min tidligere kollega Lars Madsens reaktion på valget. Dette er en gengivelse af hans tekst på facebook skrevet 11. november 2016.

Et par døgn efter det amerikanske valg er røgen ved at lette efter det største bombenedslag i nyere amerikansk historie. Donald Trump som USA’s 45. præsident virkede for få måneder siden som en dårlig joke og indtil ganske få dage før valget så usandsynligt, at stort set ingen i de fleste toneangivende internationale og amerikanske medier egentlig gad at beskæftige sig seriøst med muligheden. Det samme var tilfældet i de fleste danske medier.

Men nu sidder vi her så med The Donald – denne på alle mulige og umulige måder usædvanlige ”leder af den frie verden” og Commander in Chief for verdens stærkeste militærapparat. Manden, der har store problemer med at styre sin Twitter-konto, sidder fra den 20. januar med affyringskoderne til det amerikanske atomarsenal. Reality-stjernen, milliardæren og Wall Street-magnaten skal uden nogen som helst praktisk politisk erfaring stå i spidsen for et føderalt, parlamentarisk system, som det ifølge den tidligere præsident, Lyndon B. Johnson, ”takes a lifetime to learn”. Fordi det nøjagtigt er ligeså kompliceret og sammensat som det etniske, kulturelle og religiøse kludetæppe af en nation, som det er sat til at repræsentere.

Men hvis The Donald vil gøre sig bare de smalleste forhåbninger om at få fornyet sit mandat om fire år, skal der leveres ved Kasse 1. Hvis han ikke selv skal ende som en dårlig parodi på den politiske elite, som han har banket løs på lige siden de første primærvalg – dovne, inkompetente, sammenspiste, korrupte – skal der realiteter bag de vilde planer, han med let hånd og under tordnende bifald har strøet om sig på sit månedlange maniske ridt fra massemøde til massemøde over det meste af USA.

Der skal sættes totalt stop for yderligere muslimsk indvandring i USA. Punktum!! Ca. 13 millioner illegale mexicanere – som i parentes bemærket stort set holder Californien i gang – skal udvises og for at forhindre, at de i nattens mulm og mørke sniger sig tilbage igen, skal der rejses en mur fra Stillehavet til Den Mexikanske Golf. Denne mener The Donald i øvrigt, at han kan få mexicanerne selv til at betale. Samtlige USA’s frihandelsaftaler skal opsiges og re-sourcingen af amerikanske firmaer, som har flyttet produktionen til lavtlønsområder i udlandet, skal ske ved at pålægge amerikanske produkter fremstillet i udlandet så høje toldsatser, at de emigrerede fabrikker helt frivilligt beder om lov til at flytte hjem til USA igen. USA skal opsige Koyoto-aftalen, fordi den globale opvarmning er noget, som kineserne har fundet på. Skatten skal ned – markant endda – for både lønmodtagere og virksomheder. Samtidig skal der iværksættes en storstilet renovering af den amerikanske infrastruktur – veje, broer, jernbaner – som det bliver afsindigt interessant at følge, fordi The Donald har lovet, at den ”won’t cost a dollar”. Obamacare skal ophæves, adgangen til fri abort indskrænkes, restriktionerne på våbenkøb fjernes, så enhver maniac igen kan gå ind fra gaden og købe sig et Stingermissil eller en kampvogn.

Ikke at dette udgør en egentlig sammenhængende plan – for en sådan findes ikke. ”The Donald is not a plans guy” med Barack Obamas ord. Alligevel har ædruelige økonomer forsøgte at regne på noget af det her og forudsiger et så gigantisk hul i den amerikanske økonomi, at Ronald Reagans famøse ”reaganomics” fra 1980’erne minder om overforsigtigt bogholderi i sammenligning.

Hvorfor man må spørge sig selv, hvordan fanden i hede hule helvede amerikanerne dog kan finde på, at vælge The Donald som deres præsident. Altså godt nok anslås det, at der findes ca. 25 millioner analfabeter i USA, men alligevel……….

Men det er så her, at de selv samme medier, som komplet og aldeles overså muligheden for at The Donald skulle være i stand til at vinde et amerikansk præsidentvalg, nu tilbyder forklaringen. Jo, der er tale om et storstilet opbrud, en lavine – ja, nærmest en tsunami – af millioner og atter millioner af almindelige amerikanere, som har fået nok af en indspist elite, der kun interesserer sig for manden og fruen på gulvet, når der engang imellem er valg. Med Hillary Clinton som personificeringen på alt det, som den ”almindelige amerikaner” har fået mere end nok af. Jamen, vi har nærmest at gøre med den 2. amerikanske revolution – den første var da englænderne fik et los i røven i 1776 – hvor The Donald som en anden Georg Washington ”crossing the Delaware” svinger Stars & Stripes foran de endeløse horder af desillusionerede, skuffede og svigtede amerikanere – arbejdsløse bilarbejdere, outsourcede stålarbejdere, fallerede farmere, vrede, hvide mænd med syv års skolegang, frustrerede husmødre, pissesure pensionister og White Supremacy-galninge.

Billedet er da besnærende, men har ufatteligt lidt at gøre med, hvad der reelt skete i tirsdags, hvor det er værd, at fremhæve to helt overordnede forhold.

For det første er der intet sensationelt i, at amerikanerne vælger en republikansk præsident efter en double–term med en demokrat i Det Hvide Hus eller omvendt. Det har med enkelte undtagelser – Carter 1976-1980 og Bush den Ældre 1988-92 – stået på siden Harry Trumans embedsperiode i de tidlige 1950’ere. Det er den smule variation der gives amerikanerne i topartisystemet og det benytter de sig af med nærmest søvndyssende regelmæssighed

For det andet viser exit-polls fra i tirsdags, at det helt store flertal af dem, der stemte på henholdsvis The Donald eller Hillary var de sædvanlige faste kunder i butikken, selv om der altså var færre af dem, end der plejer at være. Demokrater, der stemte på den demokratiske kandidat – og republikanere der stemte på den ditto republikanske. Vane- og stamvælgere som ikke er fandens optaget af, hvordan kandidaten ser ud, hvem han/hun er gift med, hvilke E-mails der er sendt, hvad han eller hun har på under TV-debatterne eller hvor meget den ene eller den anden skylder i skat. Der skal betydeligt mere til for at få disse partiloyalister til at vakle i troen. Den eneste, det seriøst er lykkedes for, er Richard Nixon – og i mindre målestok George W. Bush Men det var der som bekendt også gode grunde til.

Ikke så fandens meget revolution og tsunami der, eller…….??

I tirsdags var det interessante heller ikke, dem der stemte – men dem der IKKE stemte. For med en valgdeltagelse på 53,1% – selv efter amerikanske standarder meget lavt – var det reelt de, som valgte at stemme med røvbalderne hjemme i lænestolen, som afgjorde, hvem der skulle være USA’s næste præsident.

Eller sagt på en anden måde. The Donald blev ikke præsident, fordi utilfredse og frustrerede amerikanerne i hobetal og millionvis strømmede til og sluttede op om hans ikke-planer og hans populistiske blanco-cheks. Han tabte faktisk valget til Hillary Clinton, hvis man kigger på det samlede stemmetal for hele USA. Men det gør man som bekendt ikke, når man vælger præsidenter over there. Når det gik, som det gik, skyldes det, at Hillary Clinton ikke formåede at mobilisere de sammenlagt ca. 700.000 vælgere i Michigan, Wisconsin og Pennsylvania – traditionelt demokratiske stater – der havde været nok til at sikre hende sejren over The Donald., selv om denne løb med sejren i de to vigtige battlefield states – Ohio og Florida. I Florida i øvrigt med en margin på skaldede 130.000 stemmer.

Det handler måske nok om, at Hillary Clinton var den forkerte kandidat – som flere af de førnævnte medier har konkluderet efter valget. At hun er korrupt, elitær, ufolkelig, tilhører magt-aristokratiet, har et anstrengt og påtaget smil og kun opnåede nomineringen, fordi der blev fiflet med Bernie Sanders’ stemmer under the primaries. Og – enig – hun har da sikkert en del, som hun burde arbejde med. Men det var tilsyneladende ikke derfor, at nogle af de traditionelle demokratiske vælgergrupper blev hjemme i flere at de nævnte stater eller at marginalvælgerne stemte mere republikansk, end de plejer.

I Florida – f.eks. – den notoriske battlefield state, fordi det er den amerikanske stat, der har den største etniske, sociale og kulturelle diversitet. Af statens ca. 19 millioner indbyggere er hver femte såkaldt ”latino” med ca. 2 millioner eksilcubanere og disses efterkommere i efterhånden 4. led som den største enkeltgruppe. Her vandt Obama i både 2008 og 2012 – bl.a. ved hjælp af 3. og 4. generations cubanernes stemmer. Her manglede Hillary Clinton som sagt 130.000 stemmer. Jamen, floridanerne synes da helt sikkert også, at hun er et usselt menneske og ikke alt for street i sin umulige pink buksedragt. Men når en del af de cubanere, som i to omgange var med til sikre Obama sejren i Florida, svigtede Hillary og demokraterne i tirsdags skyldes det også, at de er pissesure over Obamas ophævelse af handels- og rejserestriktionerne overfor Cuba. Ikke at det er sket, men mere måden, det er sket på. Nemlig uden at USA har stillet væsentlige krav eller forlangt ret meget af regimet i Havanna til gengæld. Og de blev ikke mindre sure, da billedet af en grinende Præsident Obama i Det Ovale Kontor bappende på en motherfucker af en Havannacigar gik world-wide og i et par døgn hærgede de elektroniske medier. Det skete mindre end tre uger før valget og fik afgørende betydning i tirsdag, hvor det var marginaler, der afgjorde valget i Florida.

Men heller ikke satans meget revolution der.

I Michigan – der fintælles endnu – står Hillary Clinton til at tabe med ca. 0,3% svarende til 13.550 stemmer. Der er hovedstaten i det såkaldte ”rustbælte” – et ret sigende udtryk der indrammer billedet af lukkede fabrikker, høj ledighed og affolkede boligområder, som følge af af-industrialiseringen. En stat der uafbrudt siden 1992 har stemt demokratisk og hvor Obama i 2012 vandt med en margin på næsten 11% . Her svigtede især nogle af de sorte vælgere, som de i øvrigt også gjorde i resten af USA. Ifølge The Telegraph viser exit polls, at afroamerikanernes støtte til demokraterne nationalt er faldet fra 93% til 88%, hvilket der er en vis logik i, når man tænker på, hvem de har kunne stemme på ved de foregående to præsidentvalg. Således også i Michigan, hvor nogle af de frafaldne valgte at stemme på The Donald og hans løfte om ”we will bring those jobs back” eller – for de flestes vedkommende – blev hjemme. CNN havde onsdag fundet et par af disse frafaldne afroamerikanere i Michigan og det kan da godt være, at de et eller andet sted havde mistet troen på ”the system” eller synes at Hillary er en træls mokke. Men deres forklaring på, hvorfor de ikke havde stemt, handlede om en generel skuffelse over at Obama ikke havde indfriet sine valgløfter og heller ikke havde grebet tilstrækkeligt ind overfor den voksende racisme, som er kommet til udtryk gennem politifolks nedskydning af unge afroamerikanere flere steder i USA.

Heller ikke meget revolution der – mere træthed, skuffelse og mangel på begejstring.

Bare to eksempler, som viser at mediernes forvandlingsbillede af The Donald – fra impulsstyret loose cannon til reinkarnationen af George Washington – og valgresultatet i tirsdags som en jordskredssejr for en dybtliggende vrede og frustration overfor det politiske establishment ikke har hold i virkeligheden. Jo, The Donald vandt – men mest fordi Hillary Clinton til sidst snublede på målstregen. Og – jo – The Donald har aktiveret en gruppe vælgere, som normalt ikke stemmer. De ”vrede hvide mænd med ingen eller lav uddannelse” – anslået allerhøjst en million på nationalt plan. Men han har samtidigt skræmt mindst ligeså mange væk. Pæne og anstændige republikanere som er blevet hjemme, fordi de ikke har kunnet få sig til at stemme på deres partis præsidentkandidat – med tidligere præsident George W. Bush som det mest prominente eksempel.

Når det er sagt skyldes den lave valgdeltagelse rigtigt nok en almindelig træthed blandt de menige amerikanere over et politisk system, som i længere tid har fungeret mere end elendigt. Selv om der under Præsident Obama faktisk er skabt ca.13 millioner nye jobs og sat en række vækstinitiativer i gang, lider USA stadig under følgevirkningerne af finanskrisen og afviklingen af den traditionelle industrielle produktion. Der er behov for reformer indenfor boligsektoren, i uddannelsessystemet, i sundhedsvæsnet, i fængselsvæsnet og i retssystemet. Desuden er der langt ind i det republikanske parti en voksende erkendelse af, at der er brug for en eller anden form for regulering af det amerikanske arbejdsmarked – bl.a. via en mindstelønspolitik, som kan beskytte amerikanske arbejdere fra unfair konkurrence fra illegale indvandrere.

I lyset af dette har den amerikanske befolkning især i de sidste fire år oplevet at samarbejdet mellem deres præsident og deres folkevalgte i Kongressen stort set har været ikke-eksisterende. Det skyldes i høj grad, at det republikanske flertal i de to kamre har valgt de korslagte armes politik overfor den demokratiske præsident. Men det skyldes også, at Præsident Obama – trods alle sine øvrige kvaliteter – er en elitær og intellektuel snob. Han har ikke – som bl.a. Bill Clinton gjorde – gidet at tage de nødvendige slagsmål med de republikanske bonderøve i Senatet og Repræsentanternes Hus, men har valgt at zig-zagge sig igennem med præsidentielle dekreter. Det har holdt de løbende forretninger i gang, men ikke skabte basis for det nødvendige reformarbejde, som kan samle det USA, som i øjeblikket på mange måder fremstår splittet og i konflikt med sig selv.

Det er amerikanerne forståeligt nok utilfredse med og blandt andet derfor blev mange af dem hjemme i tirsdags. Også fordi, at de to kandidater, som der skulle vælges imellem for mange var et valg mellem pest og kolera. The Donald pga hans outrerede og impulsstyrede udfald mod alt og alle, hans mangel på pli og mådehold og hans populistiske løfter om at løse alle USA’s problemer i løbet af et par uger. Hillary Clinton pga det alt for oplagte og indlysende i hendes nominering, hendes mangel på folkelig gennemslagskraft og hendes lidt for velbetalte gæsteoptrædender hos vennerne i Wall Street.

Men at gøre valget af The Donald til en stort anlagt folkelig demonstration og en massiv folkelig undsigelse af den eksisterende politiske kultur er en gang vidtløftigt pis og papir og en grov overfortolkning af de faktiske forhold.

At det så formodentligt sætter gang i en voldsom selvrangsagelse i hele det politiske system – inklusiv de to store partier – er en anden sag.

Den er også påkrævet.

14993458_10210510009283759_4682811403822700690_n

Udgivet i Gæstebloggere | Skriv en kommentar

Workshop i Svendborg 10. september 2016

Længes du efter mere styrke til at holde fast i dine målsætninger?

Du kender det sikkert godt. Det der med at have sat sig et mål, tage tilløb til det første skridt og så være i flow – i 10 sekunder! Måske lidt karikeret! Og dog.

Af en eller anden årsag mister du (sådan for alvor) motivationen til at fortsætte med at komme i mål. Du mister styrken til at holde fast i dine gode opstartsenergier og falder tilbage i trygge og kendte vaner og omgivelser. Ikke sandt?

Har du i stedet lyst til at:

  • Finde dine styrker, så du kan holde momentum og komme i mål? Helt i mål?
  • Kigge på (og dykke en smule ned i) hvad der forhindrer dig i at nå i mål?
  • Få brugbare strategier, der kan hjælpe dig i mange andre sammenhænge?

Så skal du klikke lige her og tilmelde dig workshoppen. 

Workshoppen er for dig, der har et ønske om at nå et mål. Det kunne fx være at tabe sig et bestemt antal kilo eller gennemføre den uddannelse, du er startet. Mangfoldigheden i målsætninger vil blot styrke gruppedynamikken på workshoppen.

Eneste forudsætning for at deltage er, at du ønsker mere styrke til at holde fast i dine målsætninger. Der er i alt max. 16 deltagere – så køb din billet NU. Klik her.

workshop med

Jeg glæder mig til at møde dig og hjælpe dig på vej til at (gen)finde troen på dig selv.

Kh Trine M. Lønfeldt
Underviser | Mentor | Coach

Følg også gerne med på facebook her

Udgivet i Coaching | Skriv en kommentar

Gratis e-bog til dig: Sådan undgår du opslidende konflikter i dit parforhold

Parrådgiver og coach Katrine Fagerholt har skrevet en lille e-bog “Sådan undgår du opslidende konflikter i dit parforhold”, som du kan downloade helt gratis lige her.

Til daglig hjælper Katrine par med at bryde deres negative kommunikationsmønstre og i stedet lære dem at snakke sammen på en måde, hvor begge bliver hørt, føler sig forstået og lyttet til.

I e-bogen får du 7 enkle og konkrete tips til at blive bedre til at kommunikere og løse konflikter med din partner, og Katrine viser, hvordan I kan blive bedre til at anerkende og lytte til hinanden, så I undgår opslidende skænderier og konflikter.

Når du skriver dig op til at modtage e-bogen, modtager du som bonus også mini-guiden “Sådan slipper du for skuffede forventninger og dårlig stemning”. En guide som det vil være oplagt at bruge her i forbindelse med sommerferien til at få talt forventningerne og ønskerne til ferien igennem.

Du kan hente begge gratis gaver fra Katrine Fagerholt her.

Saadan-undgaar-du-opslidende-konflikter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kh Trine M. Lønfeldt | LifeCoach | Tlf. 2324 8627
Se mere på min facebook-side her

Udgivet i Giveaways | Skriv en kommentar

Hvad er din “torn”?

Venter du også på det gode vejr hele sommeren? Og bruger det som undskyldning?

Jeg har langt om længe plukket stikkelsbærrene fra den store busk i haven. Og det var i sidste øjeblik. Regnvejret brugte jeg som undskyldning for at for det gjort. Og 117 andre ting!

I virkeligheden var det, der forhindrede mig, tanken om smerte. Det handlede om, at jeg ikke kan lide at plukke stikkelsbærrene, fordi det gør ondt at blive stukket af de sylespidse torne. For jeg elsker oprigtigt at arbejde i haven, høre fuglene kvidre og efterfølgende nippe bærrene og lægge dem i fryseren. Og ikke mindst spise stikkelsbærkompotten til pandekagerne, som vi hygger med i efteråret.

Som regel er det én specifik “torn”, der er årsagen til, at vi ikke får gjort, det vi gerne vil. Vi tror, det er andre ting, der forhindrer os i at handle, men ofte er det undskyldninger, hæmmende overbevisninger eller noget vi har med os et sted fra.

Hvis det er muligt at stå stille, trække vejret og hive den rigtige torn ud, så vil det måske bløde et kort øjeblik, men den smerte, kan være mild i forhold til at lade den sidde. Måske er tornen der ikke endnu. Kun tanken om tornen. Men nogle gange skal man være villig til at “lade sig stikke” for at komme frem til det, man ønsker.

Jeg ved dette eksempel kan virke banalt. Men jeg ved også, at du forstår min pointe. Hvis vi tør gå gennem smerten (i vores liv), så tror jeg på, at vi opnår det, vi gerne vil.

Kh Trine M. Lønfeldt | Certificeret LifeCoach | Tlf. 2324 8627

 

Udgivet i Coaching | Skriv en kommentar

Mit bedste råd til dig med (umulige) teenagere!

Det her råd er (måske lidt) kontroversielt
Ikke desto mindre, så mener jeg, det er et råd, du uden negative konsekvenser kan afprøve. Mine erfaringer siger mig, at det virker!

Jeg har længe tænkt over, at sige det højt. Men “noget” har forhindret mig. Jeg har været bange for andres (læs: din!) reaktion. Det er jeg egentlig stadig, men jeg har besluttet, at det er vigtigere at få budskabet frem end være bange for andres mening!

Hvad er det så, du kan gøre, når du gang på gang støder panden mod (teenage-)muren, og ikke kan få hul igennem?

Hvad er det, du skal gøre, når din teenager ikke gider:

  • Lave lektier?
  • Få hjælp til sine lektier?
  • Rydde op?
  • Stå op om morgenen?
  • Smøre sin egen madpakke?
  • Slå græsplænen?
  • Rengøre sit eget værelse?
  • Deltage i sociale arrangementer?
  • ____________ (Sæt selv ind, du kender bedst dine teenagere)

Du skal give slip! Samtidig med du står ved dine holdninger
Slip kontrollen og fokuser på noget andet! Vi mennesker elsker ros og anerkendelse. Også teenagere. Fortæl dit barn hvor højt, du elsker ham. Ros ham for al det han gør. Selv de små ting. Træk vejret, bevar roen og vær den voksne.

Samtidig med du slipper kontrollen, mener jeg det er vigtigt, at du står ved dig selv og dine holdninger. Det gør du ved at fortælle din teenager, at din holdning er at lektierne skal laves, værelset skal rengøres osv. Vis du er der, at du elsker ham og så er resten op til ham.

Lyder det grænseoverskridende? Latterligt? Dumt?
Måske. Jeg arbejder med unge mennesker i min hverdag, og jeg ved de drømmer om, at vi som forældre viser dem tillid og ikke blander os (for meget) i deres liv. Men jeg ved også, at de unge, der har en ansvarlig empatisk og kærlig voksen omkring sig, kommer styrket gennem teenage-årene. Hvis du har lyst til at prøve det af og samtidig har brug for sparring, så klik her og skriv en besked.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Kh Trine M. Lønfeldt | Certificeret LifeCoach | Tlf: 2324 8627

SEND EN BESKED NU – KLIK HER.

1. UngeCoach i Svendborg_Trine_Lønfeldt

 

 

Udgivet i Coaching | Skriv en kommentar

Det her må du (simpelthen) ikke gå glip af

Kan du gætte, hvad det er du ikke må gå glip af? Det fortæller jeg om lidt, men først lidt fakta:
Ny forskning viser, at det netop er i overgangen fra ung til voksen, at visse unge begynder at vise tydelige tegn på psykisk sårbarhed. En stor rapport fra november sidste år viste, at en gruppe af unge i ungdomsårene begynder at udvikle en række psykiske og sociale problemer, som kan føre til social marginalisering. Undersøgelsen byggede på registerdata af over 4 millioner danskere.

Det mest ærgelige ved ovenstående er, at det (muligvis) kunne forebygges!
For du kan lære at blive ligeså glad indvendig, som du ser ud udenpå. Samtidig med at du kan lære at være ligeglad med, hvad andre tænker om dig. Og rumme din sårbarhed på en god måde. I et coachingforløb får du mulighed for at mærke efter, hvad der virkelig betyder noget for dig. Du vil få et meget bedre forhold til dig selv. Du vil opdage, hvem du egentlig er.

Ved tilmelding NU sparer du 2000 kr. på et coachingforløb!
Du sparer altså lige nu 40% ved køb af et coachingforløb. Men det bedste er, at i sommerferien har du tid og overskud til at fordybe dig. Jeg har få ledige tider i juli og august. Pr. 1. september stiger prisen.

ja tak -lad mig spare 2000 kr.Og husk: Vil du ikke gå glip af at tage vare på din sårbarhed (og spare 2000 kr.!), så skal du reagere NU. Mest for din egen skyld. Klik her og skriv en besked – eller ring NU på 2324 8627.

Kh Trine M. Lønfeldt | LifeCoach | Tlf: 2324 8627 | Mail: info(a)umas.dk

Udgivet i Coaching | Skriv en kommentar

Jeg har ikke en plan B

En dag hørte jeg mig selv sige til et andet menneske, jeg kender rigtig godt: “Det lyder ikke som om du går all in på dit mål, når du hele tiden siger, at hvis ikke det lykkes, så….” I det øjeblik gik det op for mig, at jeg ikke har en plan B.

Jeg ser mig selv få succes i min virksomhed. Også selvom jeg lige nu er den eneste, der tror på det. Indrømmet, så er jeg da til tider spændt og sårbar. Der er dage, hvor jeg har mere uro end andre dage, men det får mig blot til et blive endnu skarpere.

Med sårbarheden i min ene hånd og modet i den anden, balancerer jeg der ud af. Et skridt ad gangen. Hver dag. For hvis jeg bevæger mig, vil jeg være et andet sted i næste uge, end jeg er nu.

Amy Cuddy
Amy Cuddy har lavet en rigtig fin TED Talk, hvor hun bl.a. siger: “Fake it till you BECOME it.” Det er det, jeg gør. Og det hjælper.

Jeg siger til mig selv:
“Jeg er en dygtig coach og matematik-booster, der gør en forskel for andre.  Jeg hjælper andre mennesker med at tro (mere) på sig selv – ved at forene sårbarhed med mod.”

 

Det er autentisk og ærligt, fordi jeg selv går vejen. Jeg lader som om, jeg allerede er succesfuld. Jeg visualiserer det – ser det for mig. Jeg går all in. Også selvom det er sårbart. Al mit fokus handler om, at tro på det. Jeg har ikke en plan B.

Vil du være med? Så klik ind på denne begivenhed, som starter 1. juli 2016. Læser du dette indlæg efter 28. juli, så klik ind på det alligevel, fordi der ligger 28 citater, som er til inspiration til dig, der ønsker (mere) tro på dig selv. Jeg ønsker dig al det bedste i livet.

Kh Trine M. Lønfeldt, LifeCoach & Matematik-Booster
Uddannet Coach hos Sofia Manning & Matematiklærer fra Skårup Seminarium

Udgivet i Coaching, Lidt om livet | Skriv en kommentar

Har du tænkt over at livet er en bindestreg?

I dag fejrer jeg min 43 års fødselsdag. Og jeg holder fri og spiser kage… 🙂

Måske er jeg halvvejs i livet? Hvem ved?
23. juni 1973 – ?

Det gode er, at jeg har et arbejdsliv, jeg elsker. Og jeg elsker det jeg laver. Min passion er nemlig at hjælpe børn og unge til at tro (mere) på sig selv.

Det gør jeg ved at være Matematik-Booster for elever i grundskolen, fordi jeg tror på at alle børn kan blive gode til matematik. Det handler både om et fagligt og mentalt løft.

Desuden coacher jeg unge, der er 16-26 år. I den alder kan det være svært at finde balance i livet, hvilket måske mærkes som lavt selvværd, tanker om ‘hvem er jeg egentlig?’ samt at finde ind til de værdier, der inderst inde bor i hjertet.

Jeg har selv gået vejen. Og har lært at se på de oplevelser, livet har givet mig, som en kæmpe gave. Med mod i den ene hånd og hjertet i den anden ser jeg nu min egen sårbarhed som en styrke. Og ind til videre er det en vidunderlig kombination.

Har du tænkt over at livet er en bindestreg? Hvordan skal din bindestreg være? Du bestemmer selv!

Kh Trine M. Lønfeldt | LifeCoach & Matematik-Booster
MOBIL: 2324 8627 | MAIL: info(a)umas.dk | FACEBOOK: Klik her

Se mere om Matematik-Boost her
Læs mere om LifeCoaching her

Udgivet i Coaching, Lidt om livet | Skriv en kommentar

Hey man! Hvorfor er du (endnu) ikke voksenven?

Forleden talte jeg med en kvinde, der havde haft sin søn på venteliste i 1 år til at få en mandlig voksenven. ET ÅR! Lige nu er der 10 drenge på venteliste i Børns Voksenvenner Svendborg.

I det sidste år har mine børn haft rigtig mange dejlige oplevelser med deres far. Og den tid kommer ikke tilbage. Så Hey Man! Hvorfor er du (endnu) ikke voksenven i Svendborg?

I samarbejde med formand Pia Vinsten for Børns Voksenvenner i Svendborg er der herunder info, så du har et grundlag for at overveje at blive voksenven. Pia glæder sig til at høre fra dig.

DU SKAL VÆRE VOKSENVEN FORDI:
Du får et venskab, der giver dig overskud, ansvarsfølelse, anerkendelse – og ikke mindst livseliksir. Du giver en lille del af dit liv til et barn, som oplever en hel ny verden.

Du giver et barn en sjovere hverdag ved at give det oplevelser, som for andre børn er en selvfølge.

Du skaber resultat og værdi for et barn. Barnet vil opleve øget selvtillid og selvværd, hvilket øger indlæringen i skolen m.v.

DET SIGER EN MOR OM VENSKABET
“Det at få en voksenven er bare noget af det bedste, der er sket os. Ikke bare for min søn, men for hele familien. Bare det at se sin dreng glad, og føle, at der er andre, der vil være sammen med ham, når hans egen far ikke har mulighed for dette. Inden Malik fik en voksenven, var han tit indelukket og trist, men det ændrede sig, da han fik Jakob som voksenven. Pludselig var alting mere positivt for ham. Selv om mor altid er den bedste i verden, har børn brug for at snakke med. Det giver min søn en følelse af, at der er andre, som vil ham det godt. Hvis man ikke selv har en familie og netværk, – så er det lykken at få en voksenven til sit barn.”

Har du lyst til at være frivillig, så kontakt Pia Vinsten.
Mail: svendborg@voksenven.dk Tlf. 3032 3082

Hun glæder sig til at høre fra dig – men mest af alt, er der 10 drenge der venter.
Kh Trine M. Lønfeldt, LifeCoach

Udgivet i Lidt om livet | Skriv en kommentar

Du ved det godt. Men hvornår har du sidst gjort det?

Kender du den følelse, der opstår kort efter et andet menneske har sagt noget pænt til dig, rost dig for noget eller komplimenteret dig for den du er? Hvad sker der med dig?

Jeg har et gæt. Du bliver glad, smilende, varm og dit selvværd stiger. Sådan havde jeg det i hvert fald i lørdags, da jeg om aftenen åbnede denne bog og læste hvad Sofia Manning havde skrevet til mig.

Hvornår har du sidst komplimenteret et andet menneske? Og hvornår har du sidst komplimenteret en klassekammerat eller din lærer?

Hvordan ville det være at rose damen i kantinen, for hendes smil/effektivitet/overskud/nye hår/venlighed/gode mad… bliv selv ved. Tør du? Hvor godt skal du kende et andet menneske, før du gør det?

Når vi lytter til de ord andre fortæller os, som omhandler de styrker og kvaliteter vi indebærer, så vokser vi. Sidegevinsten for dig er, at hvis du øver dig i at se andres “gaver” og fortælle dem det, så smitter det også af på dit eget liv.

Så hvad venter du på? Tør du komplimentere de første tre mennesker, du møder?

Jeg glæder mig til at høre fra dig. Skriv gerne i kommentarfeltet herunder. Jeg ved, du kan. Jeg ved, du har modet. Jeg ved, du synes det er grænseoverskridende. Gør det alligevel.

Kh Trine M. Lønfeldt | Certificeret LifeCoach | Mobil: 2324 8627 | Mail: info(a)umas.dk

Følg med på facebook hvor du også kan skrive direkte til mig – klik her.

Udgivet i Coaching | Skriv en kommentar